

Bankerne skriver om det, forsikringsselskaberne skriver om det, og nu melder Inwema sig også med spørgsmålet; har du indbetalt tilstrækkeligt på din pension og får du et rimeligt årligt nettoafkast? I mange år har pensionsopsparing været et valg mellem opsparing i pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber. Argumentet for at oprette en pension er for det første ønsket om at kunne opretholde den nuværende levestandard og indtægt, når man er stoppet på arbejdsmarkedet samt det andet nemlig skattebesparelsen.
Bankløsning
I pengeinstituttet har valget stået mellem rateopsparing og/eller kapitalopsparing som enten kunne foretages i puljeordning, depotordning eller kontantordning afhængig af risikovillighed.
Forsikringsløsning
I forsikringsselskabet står valget mellem rateforsikring, livrenter og/eller kapitalforsikring som enten kan placeres i en traditionel ordning med garanteret rente eller en unitlink ordning også her afhængig af risikovillighed.
Skattefradrag og pension
Uanset hvilket valg man traf, skulle opsparingen foretages i et dansk pensionsinstitut for at kunne være skattebegunstiget ifølge pensionsbeskatningsloven.
Skal pensionen flyttes?
Fra januar 2008 er det takket være krav fra EU blevet muligt også at oprette skattebegunstigede pensionsordninger i andre EU-lande, ligesom det nu er muligt skattefrit at overføre sin pensionskapital til et andet EU-land. Årsagen er kravene om kapitalens fri bevægelighed indenfor EU. Dette giver nu alle danske pensionsopsparere mulighed for at udnytte det internationale kapitalmarked til en mere fleksibel løsning med lave gebyrer og høje nettoafkast.
Højeste sikkerhed for pensionen
De nye pensionsordninger er en kombination mellem bank og forsikring, og giver kunden endnu højere sikkerhed end de traditionelle danske pensioner. Kort fortalt bliver pensionskapitalen nemlig pakket ind i en godkendt forsikring og efterfølgende forvaltet af en bank enten i Danmark eller i udlandet.
Stor opsparing giver mange fordele
De første udenlandske udbydere er nu i gang med at præsentere deres langt om længe godkendte produkter på det danske marked. Vi har undersøgt flere af de nye produkter og sammenlignet disse med de bedste danske. Sammenfattende gælder, at dine fordele vokser jo større din pension er. Nedenfor ser du, hvad de nye regler giver af fordele for den formuende pensionskunde:
1. Bedre overblik, pensionen kan samles i én ordning både kapitalpension, ratepension og livrente
2. Individuelt investeringsdepot også for livrenter (kunden bestemmer strategi og bank)
3. Kan forvaltes af verdens bedste banker også udenfor Danmark
4. Pensionen kan investeres i såvel børsnoterede som unoterede aktier, obligationer, investeringsforeninger, strukturerede produkter og international formuepleje etc.
5. Pensionen kan tilbydes med kapitalgaranti
6. Pensionen er kreditorbeskyttet
7. Lave forvaltningsgebyrer
8. Øvrige fordele vil fremgå af din pensionsgennemgang
Højere afkast af din pension?
De nye udenlandske produkter som vi har gennemgået er kendetegnet ved at være langt mere liberale og fleksible end de danske, samtidig med at sikkerheden i produkterne er på højeste niveau. Da nettoforrentningen på de nye produkter normalt er højere end i Danmark, bør du efter Inwemas opfattelse overveje om din pensionsopsparing bør flyttes til udlandet.
Gennemgang af din pension
Inwema tilbyder dig at lave en uafhængig gennemgang af din pensionsopsparing med det formål at fortælle dig om din pensionsopsparing er tilrettelagt optimalt. Vi sammenholder størrelsen af pensionskapitalen og forrentningen set i forhold til det, som de bedste udbydere på markedet kan tilbyde.
Hvad koster det
Inwema kan ikke tilbyde analyser og konklusioner gratis. Vi beregner os således et honorar for vort arbejde. Kun hvis vi ikke kan påpege ændringer med væsentlig værdi for dig, tilbyder vi at arbejde uden honorar.
Læs mere i denne brochure og få hjælp hos Inwema. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|