Sitemap

ditusa | ditluxembourg | ditschweiz


Services fra Inwema








Bolig i Spanien








Info om Spanien








DitSpanien.dk








Links







Find en ny bank på kun 20 sek.

Nedsættelse af eller bortfald af pensionsafkastskat

Som bosiddende udenfor Danmark vil du ofte kunne få hele eller dele af den betalte pensionsafkastskat (i daglig tale PAL-skat) tilbage. PAL-skatten udgør i dag 15 % af det årlige pensionsafkast uanset i hvilken form afkastet opstår. Mange tror, at tilbagebetaling kun kan ske, når pensionen er under udbetaling, men det gælder for alle personer uanset alder.

Tilbagebetalingen sker ikke automatisk, og det forudsætter, at du søger myndighederne herom på en særlig blanket som findes på forskellige sprog. Blanketten hedder i den spanske version nr.07.047, og den kan findes på www.skat.dk.

Vi ser oven i købet eksempler på, at banker giver det svar til en kunde, at nedsættelse af PAL-skat ikke er mulig, simpelthen fordi de ikke ved bedre.

Der er naturligvis nogle betingelser, der skal være opfyldt for at få denne tilbagebetaling. De væsentligste betingelser er, at der findes en dobbeltbeskatningsaftale (en DBO) mellem Danmark og bopælslandet, og at DBO’en afskærer Danmark fra normal beskatning på renter, udbytter og avancer. Endvidere gælder nedsættelsen efter myndighedernes opfattelse kun, når pensionskapitalen er placeret i en bank. Myndighedernes opfattelse er, at det kun er i banker, at den enkelte kunde betaler PAL-skatten. PAL-skatten betales rent formelt ikke af kunden i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, men derimod af livsforsikringsselskabet eller pensionskassen. Denne sondring er subtil, idet det reelle er, at pensionskunden betaler PAL-skatten, uanset hvor kapitalen er placeret. I de almindelige skatteretlige grundsætninger går realia forud for formalia. Men efter mange års arbejde med skatteret vil man have lært, at myndighedernes opfattelse er, at formalia går forud for realia, når det tjener det offentliges interesse, mens dette ikke er tilfældet, når det er borgerens interesse.

Uanset skattemyndighedernes opfattelse er det ikke usandsynligt, at EU en dag griber ind og tvinger de danske myndigheder til at ændre opfattelse, således at der kommer en ligestilling mellem beskatning på afkast af pensionsformue i på den ene side pengeinstitutter og på den anden side livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Hovedargumentet for en indgriben ville dog nok blive, at der foreligger en konkurrenceforvridende foranstaltning i strid med EU’s regler herom, eller en overtrædelse af det almindelige ligestillingsprincip, som er en del af EU’s borgerrettigheder.

Imidlertid er det nok ikke den sag som står øverst på EU’s liste over regler der er i strid med EU’s regler, idet der er andre store sager som er først skal afklares, herunder sagerne mod Danmark om borgerens ret til at flytte sin pensionskapital over landegrænserne indenfor EU uden afgiftsmæssige konsekvenser, borgerens ret til at fradrage sædvanlige pensionsbidrag foretaget i sit hjemland i arbejdslandet skattepligtige indkomst som udstationeret, samt de følgesager som må forventes at opstå, hvis Danmark, som mange med kendskab hertil forventer, tvinges til at ændre de nuværende regler.

Du skal være opmærksom på, at der gælder en 4-års frist for tilbagesøgning af PAL-skat. Fristen for tilbagesøgning for 2001 er udløbet den 1.maj 2005. Fristen for 2002 udløber den 1.maj 2006.

Har du som bosat i Spanien en pensionsordning i et dansk pengeinstitut, skal Danmark nedsætte PAL-skatten som følger:

  • Renteindtægter fra 15 % til 10 %
  • Udbytter 15 % til 15 % (ingen ændring)
  • Avancer 15 % til 0 %

Det er således kun på avancer, at du kan få en nedsættelse der rigtig batter noget. Derfor må du have fat i en rådgiver, der kan sikre dig, at afkastet opstår i form af avancer i stedet for renter og udbytter. Dette er muligt og det er også muligt at opnå samme afkaststørrelse og måske oven i købet en god lejlighed til at se om afkastet er stort nok, eller om der skal ske omlægninger i aktiverne.

En for meget betalt PAL-skat vil blive indsat på pensionskontoen. Har du således fx en pensionskapital på 10 mio kr der forrentes med 7 % om året, kan du således undgå en årlig PAL-skat på 105.000 kr. Dette gælder uanset alder, hvis du sikrer dig, at afkastet kommer i form af avancer og dermed ikke som renter og udbytter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven


Lejlighed i Benalmadena Spanien til salg



Brian Nielsen Golf