Den indenrigspolitiske situation i Spanien har i de seneste år særligt været koncentreret om enkelte af de autonome regioners selvstændighed, herunder magtbalancen mellem centralregeringen og lokalregeringerne.
I Europa-politisk sammenhæng har Spanien traditionelt befundet sig på den integrationsvenlige fløj. Spanien har stærkt støttet arbejdet for Den europæiske Union. Indenrigspolitisk situation:
Den spanske forfatning af 1978 fastsætter, at Spanien er et parlamentarisk monarki. Parlamentet (Cortes) består af en kongres (deputeretkammer) og et senat, valgt for fire år. Efter det seneste valg den 14. marts 2004 har Kongressen følgende sammensætning: Socialistpartiet (PSOE) 164 pladser, Folkepartiet (PP - konservativt) 148, Det Katalanske Nationalistparti (CiU) 10, Det Katalanske Republikanske Parti (ERC) 8, Det Baskiske Nationalistparti (PNV) 7, De forenede Venstrepartier (IU) 5, Det Kanariske Regionalparti (CC) 3, Det Galiciske Nationalistparti (BNG) 2, Den Aragonske Junta (CHA) 1, Det baskiske nationalistparti (EA) 1, Navarro Bai (NA-BAI) 1, Det Andalusiske Parti (PA) 1. I alt 350 pladser. Næste parlamentsvalg skal senest finde sted den 14. marts 2008.
Spanien er opdelt i 17 autonome regioner, som har ganske betydelige kompetencer. Disse autonomier vælger hvert fjerde år eget parlament, som udpeger en lokalregering. De 17 autonomier er opdelt i 50 provinser. Dertil kommer to autonome byområder på Afrikas nordkyst.
Parlamentsvalget den 14. marts 2004 var atypisk, fordi flere alvorlige terrorattentater med forbindelse til al-Qaeda fandt sted i Madrid den 11. marts 2004, hvilket kostede 192 mennesker livet og sårede ca. 1500. Valget resulterede på denne baggrund i et uventet regeringsskifte, hvor Socialistpartiet (PSOE) dannede mindretalsregering under ledelse af ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero.
Den socialistiske regering har iværksat en lang række reformer, især på det sociale område. Der er sat gang i ligestillingsdebatten og taget initiativer til bekæmpelse af vold mod kvinder. I juni 2005 blev der indført ligestilling for homoseksuelle til at indgå ægteskab og foretage adoption, hvilket har affødt stor modstand fra den katolske kirke og politiske kredse anført af PP. I foråret 2005 gennemførtes en omfattende legaliseringsproces af illegal udenlandsk arbejdskraft, der har givet knap 700.000 illegale indvandrere arbejds- og opholdstilladelse. Regeringen har bebudet såvel skattereformer som uddannelsesreformer, stigninger i mindstelønnen, og på boligområdet har man iværksat initiativer til opførelse af mere socialt boligbyggeri for at imødegå de meget høje boligpriser. Endelig er der bebudet væsentlige initiativer på miljø- og energiområdet i forsøg på at opfylde Kyoto-målsætningen, idet Spanien har EU’s højeste vækst i CO2-udslip.
En væsentlig udfordring for regeringen er den iværksatte reform af de enkelte autonome regioners statutter, som sætter fokus på såvel magtbalancen mellem centralregering og lokalregering som på finansielle spørgsmål. Baskerlandet, Katalonien og Galicien har en særlig selvstændig stilling, men især de to førstnævnte har stærke ønsker om øget grad af selvstændighed og anerkendelse af deres nationale og sproglige identitet.
Bekæmpelse af terrorisme spiller en betydelig indenrigspolitisk rolle i Spanien. Den baskiske terrorbevægelse ETA er fortsat aktiv. Den socialistiske regering ønsker at indgå i en dialog om fred med ETA på betingelse af, at terrororganisationen nedlægger våbnene og undsiger terror, en tilgang der skarpt kritiseres af oppositionen og af terrorofrenes organisationer.
Udenrigspolitisk situation:
Spanien har været medlem af EU siden 1986 og af NATO siden 1982. Hovedprioriteterne i den socialistiske regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik er multilateralisme, EU-politik med vægt på forholdet til Frankrig og Tyskland, de transatlantiske forbindelser, herunder til Latinamerika, samt forholdet til Middelhavslandene og Mellemøsten.
Der har stort set altid hersket konsensus omkring en integrationssøgende EU-politik i Spanien med styrkelse af samarbejdet inden for alle væsentlige områder i samarbejdet, herunder EU’s udvidelse. Spanien var det første land til at godkende EU’s forfatningstraktat ved en vejledende folkeafstemning den 20. februar 2005.
Forholdet til USA har været centralt i spansk sikkerheds- og forsvarspolitik siden de første amerikanske baser på spansk jord blev etableret i 1953. Tilbagetrækningen af de spanske tropper fra Irak i maj 2004 var et brud med den indtil da stærke spanske opbakning til indsatsen i Irak.
Forholdet til Latinamerika og landene i Nordafrika, specielt Marokko, spiller en særlig rolle for Spanien af historiske, geografiske og kulturelle årsager, og Spanien ønsker EU’s engagement i disse regioner udbygget. Gibraltar har givet anledning til problemer i forholdet til Storbritannien.
Kilde: Udenrigsministeriet Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.
|
