Spaniens ældste historie er fælles med Portugals på den Iberiske halvø. Iberer og kelter beboede området som kolonialiseredes af grøkere, føniker og karthager. Senere indgik området i Romerriget og senere igen i det Vestgotiske Rige (450-711 e.Kr.) Spanien kristnedes i 500-tallet. Fra år 711 erobrede maurerne dvs. arabere fra Nordafrika næsten hele området og oprettede kalifatet med en blomstrene arabisk kultur. Tilbage var kun små kristne områder i nord.
Fra 1100-tallet blev Portugal udskilt fra Spanien og blev selvstændigt.
Under Ferdinand og Isabella samledes Aragonien og Castilien til kongeriget Spanien i 1479 og derefter skete over en årrække generobringen fra araberne og i 1492 faldt den sidste arabiske bastion - Granada.
Herefter var der et enevældigt kongedømme med indførelse af streng katolicisme og religiøske forfølgelser (inkvisition).
Columbus fik støtte af Ferdinand og Isabella og opdagede i 1492 Amerika og den nye verden blev i årene derefter kolonialiseret og rigdomme fra kolonierne førtes til Spanien som betød at Spanien blev en verdensmagt, som lagde sig ud med øvrige lande i Europa som bl.a. førte til en søkrig med England i 1588, hvor den spanske Armada tabte slaget. En nedgangstid begyndte for Spanien og man mistede i 1700-tallet besiddelser både i Europa (Belgien) og oversøisk og i 1800-tallet var der oprør i mange af de amerikanske besiddelser.
Ved afslutningen af den spansk-amerikanske krig i 1898 tabte Spanien Cuba, Filippinerne, Guam og Puerto Rico og i Spanien var der tvivl om, hvorvidt det konstitutionelle monarki under Alfonso d. 13. (1886-1941) var i stand til at yde den dynamiske ledelse, som man mente Spanien havde brug for.
Spanien forholdt sig neutralt under 1. verdenskrig, men de sociale spændinger i landet tog til og en voksende skuffelse over styreformen og de politiske partier førte i 1923 til et militærkup ledet af general Miguel Primo de Rivera, der blev støttet af kongen. Men i 1930 trak kongen sin støtte tilbage, men det militære pres fik kongen til at abdicere i 1931 og der skabtes nogen ro i landet.
Roen var dog kortvarig, for ingen af de politiske fløje (højre og venstre) var indstillet på at finde sig i den ineffektivitet, som oplevedes i denne periode og i 1936 rejste nationalistiske hærgeneraler sig mod regeringen og under ledelse af genral Francisco Franco og med støtte fra Tyskland og Italien kæmpede nationalisterne mod republikanerne i den bitre spanske borgerkrig i slutningen af 30'erne. General Franco sejrede i 1939 og blev hersker over den fascistiske spanske stat.
Den politiske ytringsfrihed blev stærkt begrænset og i perioden fra 1942 til 1967, blev der ikke afholdt direkte valg til Cortes.
Spanien var også neutral under 2. verdenskrig (omend med sympati for Tyskland) og efter krigen understregede Franco med en antikommunistisk politik, der gav hans regime en vis accept fra de vestlige lande under den kolde krig.
Ved Franco's død i 1975 etableredes det nuværende konstitutionelle monarki.
Spanien har siden 1986 været medlem af EU og har stået for en integrationssøgende linie.
Skiftende regeringer har tilstræbt at give Spanien en fremtrædende placering, som i videst muligt omfang svarer til de store EU-landes.
Spanien har siden 1982 været medlem af NATO og blev i efteråret 1999 fuldt integreret i den militære struktur.
Forholdet til Latinamerika og Maghreb-landene, specielt Marokko, spiller en særlig rolle for Spanien af historiske og geografiske årsager. Spaniens forhold til Marokko har de seneste år været temmelig anstrengt, men er forbedret en smule.
Spanien ønsker EUs engagement i Middelhavsregionen og i Latinamerika udbygget.
Gibraltar har også givet anledning til problemer i forholdet til UK, selvom der de seneste år er blevet fundet pragmatiske løsninger på flere sensitive problemer. Befolkningen på Gibraltar synes imidlertid ikke at være interesseret i en løsning med delt suverænitet. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.
|
